0

Dagens husmodertips #6 anno 1934

Posted by LikeBree on 11. april 2014 in Alt og intet |

Nå, men så var jeg jo lige på årets første loppemarked på Middelfart Odense (tak mor) havn med min Svigerveninde. Og der var enormt mange lækre ting til billige penge. Men mit bedste køb var dog denne gamle bog:

Et par gode råd om badeværelser:

Badeværelset maa gøres rent hver Dag og sættes i fuldstændig Orden. Badekarret maa daglig sæbes af lige som det øvrige Porcelæn og tørres godt blankt. Porcelæneskar og Vandkummer skal skrubbes med en Børste overstrøget med Soda og lidt Sæbe og ganske lidt Vand. Rustpletter og stenede Rande fjernes med lidt Trippelse* eller Skurepulver.

Hvis Afløbet er forstoppet, og det ikke skyldes faste Dele som Vat, men f. Eks. Sæbeskum, drysser man nu og da en Skefuld Soda og kogende Vand i Røret.

Nikkel pudses med pulveriseret Kridt eller Pudsepomade, og for at hindre, at Vanddraaber efterlader Mærker, kan man bagefter gnide det med lidt Olie.

*Trippelse [polerskifer] er en slags infusoriejord, anvendt som pudsemiddel. Infusoriejord [diatoméjord] er kiselsyre/silica/siliciumdioxid, et antiklumpmiddel i bl.a. kakaodrik.

Bonusinfo:

Ifølge Institut for Folkesundhed var gennemsnitshøjden for en kvinde 25-44 år i 2005 hele 166,5cm og gennemsnitsvægten 68 kg.
I 1934 var var gennemsnitshøjden 153-155,9cm og gennemsnitsvægten for kvinder 30-34 år var 60,8 kg.

Så jeg ville i 1934 have været over Middelhøjde!!! Hvis der er nogen, der skulle få lyst til at drille mig med min højde… igen!

Men hvor er det vildt, hvordan vægtkurven har ændret sig markant. I 1987 var gennemsnitsvægten for både mænd og kvinder 6 kg lavere end i 2005.

Den danske kvindes gennemsnits-BMI er altså 24,68. Til sammenligning er amerikanernes gennemsnits-BMI 28,4 – og så er de ikke engang verdens fedeste mere. De Forenede Arabiske Emirater topper med en gennemsnits-BMI på hele 28,9. De gør faktisk, at gennemsnitsaraberen ikke bare er overvægtig, men fed! [kilde: Videnskab.dk]

Tags:, , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2010-2019 Det er bare sundt All rights reserved.
This site is using the Multi Child-Theme, v2.1.4, on top of
the Parent-Theme Desk Mess Mirrored, v2.3, from BuyNowShop.com.