0

Der skal pålæg på…

Posted by LikeBree on 12. marts 2016 in Alt og intet |

Det er lidt en kamp at få ungerne til at spise andet end leverpostej, kødpølse og spegepølse. Ikke at der som sådan er noget galt med Allégårdens fantastiske kyllingeleverpostej, Hanegals klassiske svinekødpølse eller Hanegals milde oksekødsspegepølse, jeg kunne bare godt tænke mig at familien skruede lidt ned for kødforbruget – men det må vi så gøre gennem aftensmaden.

Moster Muffin i Irland elsker løgpostej til jul, hun er vegetar, så juleand og flæskesteg er ikke lige hendes kop te 😉 Men den smager bedst dagen efter, ovenpå rugbrød med masser af friske agurkeskiver. Jeg laver faktisk tit løgpostej, men jeg glemmer altid at tage billeder – og dele opskriften… Og det er faktisk værst for mig selv, for så skal jeg finde en gammel støvet notesbog frem, hver gang jeg skal huske forholdene i opskriften 😀

Billedet må komme næste gang – her er opskriften i hvert fald:

Løgpostej

Hak 4 løg (ca. 400g) og steg i sauterpanden i 1-2 spsk. olivenolie 4-5 min.

Riv 2 syrlige æbler på rivejernet og smid i sauterpanden med løgene. Det må ikke ta’ farve, men steges klart.

Tilsæt 1 dl mandelmælk (eller mælk) og 2 dl grov blanding (fx. bulgur, havregryn, hakkede mandler). Tilsæt lidt salt og stødt allehånde.

Når det hele er gennemvarmt tages det af panden og der røres 4 æg i, et ad gangen.

Smid hele blandingen i en form (jeg bruger Tefal Jamie Oliver Silikone-rugbrødform med fast kant – den første af sin slags) og bag ved 200 grader i 50 min.

Den smager godt, kold som varm – og ikke af løg, kan du fortælle ungerne!

Tilføjelse:

Jeg kom lige i tanker om mit seneste eksperiment… Jeg har jo prøvet at lave Lemoncurd – eller Orangecurd – men jeg skulle lige prøve noget tosset med en rest gulerodsjuice…

20160301_094501

Må jeg præsentere: Carrotcurd!

Samme fremgangsmåde som Lemoncurd – bare med gulerodsjuice i stedet… Sjaw sjaw…

Tags:, ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2010-2017 Det er bare sundt All rights reserved.
This site is using the Multi Child-Theme, v2.1.4, on top of
the Parent-Theme Desk Mess Mirrored, v2.3, from BuyNowShop.com.