0

Fastelavn er mit navn…

Posted by LikeBree on 16. februar 2015 in Alt og intet |

Så blev det endelig fastelavnsmandag – det har været hårdt for Mindstetrolden at vente SÅ længe med at iklæde sig Anna-kjolen (den har da heller ikke bare hængt på bøjlen og ventet) Det er jo 10 dage siden Størstemusens fastelavnsfest på skolen.

20150216_092857

Den smukke Anna (fra Frost, for de uindviede)

 

Men faktisk startede forberedelserne et par dage før. da børnehaven havde meldt ud, at de ville servere fastelavnsboller med creme til alle børnene…

 

Jeg laver ikke fastelavnsboller!

 

Det er en principsag, a lá “Jeg laver ikke brownies“… Det går sågu bare galt…

Først skal man bage en bolle… og så skal man lave creme uden klumper… og så skal man gu-døde-mig få den sk*de creme til at blive inde i bollen, mens den bliver varmet op til 1.000.000 grader inde i ovnen…

 

Okay, okay… GROW UP!!!

Jeg mente, jeg havde fundet metoden til, at fyldet blev inde i bollen:

20150215_170039

20150215_170104

 

MEN NEJ!!!

Cartoon swearing

 

Prøv Kagelegs fremgangsmåde… Det hjælper…

Skriver en besked til min moar… Har du ikke lige en opskrift på de der gode fastelavnsboller… dem med den der laktosefri creme, som Mindstetrolden kan tåle?!

 

Svaret blev noget a lá “Almindelig bolledej – du ved” og “maizena”… øhh… nææ…. buh… bøh… (Altså mor, jeg er altså pænt Clueless på fastelavnsbolle, sukker- og hvedemelsbrødsområdet)

 

Fastelavnsboller (9 stk.) [Tak til Ditte]

75g smør
0,5 dl rismælk + 0,25 dl soyafløde (fordi den jo skal være laktosefri, ikke! – Virker sikkert med komælk)
20g gær
2 spsk. rørsukker
1 tsk. kardemomme, stødt
1 æg
275g Søris fuldkornshvedemel (så føles det lidt sundt, ikke?!)
salt

  1. Smør smeltes i en gryde og opvarmes til fingervarmt med mælk. Rør gæren ud heri.
  2. Kast herefter alle ingredienserne ned i røremaskinen, undgå at få ondt i armen 2-3 min. til dejen er sej og blank, hverken klistret eller smuldret. Glem alt om den en lille times tid.
  3. Rul dejen ud i en stor firkant (eller noget der ligner) og del i 9 stykker. 20150215_165856
  4. Sæt en skefuld creme, et lille stykke 86% chokolade og en skefuld remonce.
  5. Fold efter en anden metode end den jeg oprindeligt brugte, sæt med den grundige lukning nedad på en bageplade med bagepapir, pensl med æggeblomme og bag 12 min. ved 200 grader.
  6. Smør blå glasur på (hvis Mindstetrolden må bestemme – og det måtte hun jo!)

IMG_7126

 

KRÆRM (til 9 fastelavnsboller) [Fremgangsmåde stadig Ditte]

2 æggeblommer
15g rørsukker
3 tsk. hvedemel
1½ dl risdrik + ½ dl soyafløde
1 tsk. vaniljepulver (det der fra Urtekram)

  1. Kast alle ingredienserne ned i en kasserolle, varm langsomt op under omrøring, nå at tænke “Ej, det klumper jo det l*rt” ca. 5 gange… Og SÅ… Hokus pukus, verdens lækreste hjemmelavede krærm… Nøj…
  2. Hold op med at spise… Ej, seriøst… STOP så… Du lever efter LCHF, denne her creme er IKKE LCHF! – Gem lige 9 spiseskefulde til fastelavnsbollerne i det mindste…

20150215_165902

Remonce… Hvad i hele hule hel… er Remonce?

Noget smør, sukker, mandelmasse-snask, der lyder fransk og sikkert stammer fra et østrigsk konditori fra 1800-tallet. [kilde dansk wikipedia]

Helt klart dansk opfindelse, trods det fransk-klingende navn. På engelsk Lord Mayor filling [kilde engelsk wikipedia]

Lad mig blot konstatere… Det handler om smør, sukker og mandler og du presser det ind i kager… Der er sågu ikke meget fransk at finde ude i æteren…

 

Smør-sukker-mandel-snask (nok til 9 fastelavnsboller)

50g mandelmel (jeg har det grove stående – altså dét med skaller)
25g glucosesirup
2 dråber mandelessens (synes den manglede lidt CaPow)
75g rørsukker
60g smør

  1. Hæld mandelmel, sirup og essens ned i en plastikpose og massér til en marcipanmasse. Lad det ligger i køleskabet en halv times tid.
  2. Riv smør og marcipanmassen ned i en skål, hæld sukker på og mos med en gaffel, indtil det er blandet.

20150215_165908

Tags:, , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2010-2017 Det er bare sundt All rights reserved.
This site is using the Multi Child-Theme, v2.1.4, on top of
the Parent-Theme Desk Mess Mirrored, v2.3, from BuyNowShop.com.