1

Første juleindlæg [fotospam]

Posted by LikeBree on 4. december 2014 in Alt og intet |

Søndag d. 30. november
Første søndag i advent.

Vi gør chokoladekalenderen klar til Mindstetrolden. Det er absolut umuligt at fremmane en mælkefri chokoladejulekalender i Danmark.

 

Mandag d. 1. december
Årets juledekoration er enkel.

Og vi pynter af princip ikke meget op til jul før efter Størstemusens fødselsdag medio december. Men lidt blev det da til.

Nissen er flyttet ind og som vanlig er han både lidt krævende, lidt fræk og ret så sød.
Han startede 1. december med at være lidt af et rodehoved og en smule krævende:

Så efter børnehave og skole gik pigerne i gang med at sy ørevarmere af filt.

Både til børn og bamser

Og én til nissen naturligvis

Traditionen tro spiser vi julemad hele måneden. Men for ikke at blive for træt af and og flæskesteg, har jeg valgt julespecialiteter fra hele verden.
Vi starte med en tur til Finland.

Finsk juletærte (4 pers.)
200g butterdej
300g rodfrugter, revet (jeg har valgt gul bede og gulerod)
1 spsk. smør
salt, peber, kanel, nellike og ingefær
½ spsk. honning
1 fed hvidløg, finthakket
25g persille, finthakket
25g emmentaler, revet (jeg havde en rest pink portvinscheddar, det virkede fint)
2 æg
1 dl fløde (her soyavarianten)
1 dl hytteost
75g feta i tern

  1. Tænd ovnen på 200 grader.
  2. Steg rodfugterne bløde i smør.
  3. Tilsæt krydderier, honning, hvidløg og persille, og steg 5 min.
  4. Fordel butterdejen i en tærteform og prik med en gaffel. Drys med ost.
  5. Pisk æg, fløde, hytteost og feta.
  6. Fordel rodfrugtfyldet i formen og derefter æggemassen.
  7. Bag 40 min.
Til aftensmaden serverede vi den med friske tomater. Den smager meget julet, og vi kunne ikke rigtig finde ud af, om det var en tærte eller en kage. Dagen efter spiste Herren den kold med syltede oliven, den passer sig godt til noget surt.
Ved du, hvordan den finske juletærte normalt serveres?
Tirsdag d. 2. december
Julenissen bringer fine juletræer som tak for ørervarmerne.

Aftenens julemad er belgisk.
Fasan med cognacsauce, stegte svampe, baconstegt rosenkål og kartoffelkroketter.

Som I nok kan se er rosenkålen på min tallerken mere en gesture for børnenes skyld. Her i huset skal vi alle smage… Også moderen, som ikke kan fordrage rosenkål. Men pakket godt ind i bacon, så døde jeg ikke af det. Og ungerne morede sig kosteligt over, at Mor for en gangs skyld, skulle smage på noget, hun ikke var så vild med.

Fasanen blev bagt 20 min. ved 200 grader pakket ind i bacon og smør.
Derefter blev de pæne kødstykker skindstegt færdig på panden.
Resten af fuglen blev kogt med gulerod, porre, timian og laurbærblade 20 min., siet og opvarmet med fløde og cognac. Det var SÅ lækkert.

 

Onsdag d. 3. december
Nissen fortsætter med at vise sig fra sin pæne side.

Sengen sørgede for ungernes aftensmad: Risengrød, og Crock Potten sørgede for Rugotto med resten af Asti’en, fasanfond og cognacsauce, serveret med ærter.
Vi skulle til juletræsfest på skolen, så dagen var godt pakket, og Herren skulle direkte hjem i seng og på natarbejde.

 

Torsdag d. 4. december
Nissen sørgede for en lille lækker ting i dag.

Efter endnu en jule-klippe-klister-dag, denne gang i børnehaven, føler Moderens gamle legeme sig noget brugt. Så det var dejligt at komme hjem til en udhvilet far, der havde ryddet op i køkkenet, bagt pizzaboller og lavet gulerodssalat.

Tags:, , , , , ,

1 Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2010-2017 Det er bare sundt All rights reserved.
This site is using the Multi Child-Theme, v2.1.4, on top of
the Parent-Theme Desk Mess Mirrored, v2.3, from BuyNowShop.com.