0

Hvorfor laver mine børn mad?

Posted by LikeBree on 20. februar 2015 in Alt og intet |

Der er sikkert mange forældre, der har gode intentioner om at lære deres børn basale færdigheder i et køkken. Men der er også stadig mange voksne, der har for travlt, er for utålmodige eller måske for bange til at gøre noget ud af det.

Og det er egentlig synd, ikke kun for børnene (og de voksne, de skal blive), men så sandelig også for de voksne og deres fælles oplevelse omkring maden.

20141119_153740 (2)

Moderen har forberedt dejen og skåret små stykker ud. Nu skal der bare rulles/trilles/formes pebernødder… Who cares, hvordan de ser ud?! De smager ens!

 

Jeg har altid haft mine børn med i køkkenet. Da de var helt små, sad de i vippestolen på køkkenbordet og smagte på brød og agurkestænger og suttede sovs af fingrene… Ja ja, der er sågu så meget man kan dø af… men altså ikke nærvær med sine forældre tænker jeg kækt.

Da de blev lidt større, sad de selv i skrædderstilling på køkkenbordet og lagde sirligt agurkeskiver, cherrytomater, gulerodsstave og rosiner i fine mønstre på tallerkenen, mens jeg kastede om mig med saucer og pasta og grydeskeer og skarpe knive. Det døde de sågu heller ikke af… Men der manglede ofte en del rosiner…

20141119_082257 (2)

Børnene elsker at lave små snackskåle til børnehave/skole, til filmen og til vennerne.

 

Omkring 4-års alderen smed jeg min skarpeste urtekniv i hånden på Størstemusen og gav hende en halveret agurk (så den ikke vipper)… Min mand var mildest talt forfærdet… HVAD? KNIV? Hvad med denne her søde lille sløve satan nederst i skuffen? … Øhh, nej… Det gør sågu da hammer nas at blive skåret i fingeren med sådan en sløv gammel skid… Næ du, Raadvads fineste og ergonomisk korrekte kniv – værsågod! Den laver et fiiint snit ned i fingeren, der holder op med at bløde næsten før du har hevet kniven ud igen… Ja, gu gør det da ondt at skære sig i fingeren… Det er der da så meget, der gør… Men det er en vigtig lektie.

Veggie Twister

Det gælder om at have sjovt (og nemt) værktøj til rådighed, når børnene skal være med til lidt mere krævende opgaver.

 

Lad mig illustrere med en lille historie fra det virkelige liv:

Jeg var hjemkundskabslærer på Hestkær Friskole lidt udenfor Grindsted. Lille skole med få elever på hvert klassetrin, hvorfor det var oplagt at blande dem hver fredag på kreative hold – som vi voksne bød ind med. Jeg styrede køkkenet med hård hånd, og ungerne knus-elskede madlavning… også selvom jeg var streng, overorganiseret, pertentlig og slog hårdt ned på et hvert “Ad, klamt og puha”-udbrud.

Hvorfor?

Fordi de rent faktisk lærte nogle færdigheder. De lærte om bakterier, om hygiejne, om at værdsætte et opryddet og rent køkken, om gode råvarer og meget meget mere. Og naturligvis lærte de at skrælle, pille, skære, hakke og alt det andet sjove i et køkken.

Når man har 20 elever i alderen 6 til 16 år i det samme køkken, med i alt 3 ovne, 12 kogeplader og ikke mindre end 18 skarpe knive, så er det med at høre efter og have respekt.

Én af eleverne i 7. klasse var meget betuttet over hele køkkentjansen, for hun havde ALDRIG lavet mad hjemme. Hun havde ALDRIG håndteret en kniv eller en gryde med kogende vand. Dette gjorde hende til den potentielt farligste person i hele køkkenet. For aldersmæssigt og vidensmæssigt burde hun være én af dem, der kunne lede og delegere køkkenet, men hun var SÅ usikker, at hun måtte have hjælp… af 1. klasserne!

Min standardfrase, når nogen hakker mere eller mindre hud af fingeren er: “Så er du et snit tættere på at være professionel” – Man skal nemlig skære sig 100 gange, før man kan kalde sig professionel 😉

Børnene elsker at deltage i brød- og kagebagning (og ikke mindst pyntning), men her på det seneste, har de hver især erhvervet sig en maddag.

2013-12-26 10.33.43

Den voksne sætter materialer frem, og så holder du nallerne væk og lader børnene på frit slag. Det er SÅ kreativt og inspirerende.

 

Størstemusen gjorde sig fortjent til sin egen maddag, hver onsdag, da hun 14 dage i træk havde levet af rugbrød med smør og grønsagsstave, fordi hun var overbevist om, at hendes mor langsomt forgiftede hende, eller som minimum serverede hundelort og biller. Det blev for meget for Moderen! Så jeg truede hende med en maddag… I dag ELSKER hun sin maddag. Og det har smittet lillesøster, der nu har 2 fredage om måneden. (Hun laver verdens bedste frikadeller)

DSC_0835

Tag børnene med ud, der hvor maden kommer fra. Lad dem lugte og ae en levende ko, føle på en tomatplante og plukke deres egne frugter, som de kan smage på. Det er en vigtig del af mad-opdragelsen.

 

1) Hun vælger frit kød fra fryseren 1-2 dage før. Her er altid halve kyllinger, hakket kød, rejer, fileteret fisk, pølser og flæsk/bacon.

2) Hun vælger selv sine grøntsager. Da ingen af mine unger gider spise kogte/stegte grøntsager, vælger de som regel grønsagsstænger eller gulerodsråkost. Men de accepterer fuldt ud, at de også skal sørge for “voksenmad”, ligesom vi altid sørger for “børnemad” når menuen står på jordskoksuppe med kammuslinger el.lign.

20140907_131146

Børnene bliver kvalitetsbevidste og stiller mange kloge spørgsmål. Mine børn ved alt om dyrevelfærd i produktionen, sprøjtemidler og økologi. Jeg mener, de kan tage sunde beslutninger allerede i en alder af 5½ og 7.

 

3) Vi sætter os sammen ned og kigger på ingredienserne og lader os inspirere af vores mange kogebøger, og hvis vi mangler noget, er hun også med nede og handle.

4) Hun anretter, blander, blender, hakker og dækker bord. Moderen renser grønt og steger. Hun er ikke helt tryg ved stegepanden endnu, men kan sagtens lægge ting i dampgryden.

Som den opmærksomme læser nok har erfaret, er det ofte mig, der står for maddagene med børnene. Jeg elsker at lave mad, og jeg har i forvejen meget erfaring i at lave mad med børn. Det er mig, der laver madplanerne, handler ind, bruger rester og sørger for at lager og frysere bliver tømt regelmæssigt.

Herren er et tålmodigt menneske. Meen… han er ikke så god til rod… eller spild… eller fnidder-fnadder… Så det bliver hurtigt sådan noget “Ei, ram lige skålen”, “Nej, den anden skuffe!” og “Er du snart færdig?” … og jeg forstår ham godt… Sådan er der MANGE voksne mennesker, der har det. De sviner helt utrolig meget, de er langsomme og absolut alt andet end organiserede og fremadtænkende… Men de er nysgerrige! Og legesyge! Og fantasifulde!

DSC_1739

Sørg for at gøre det hele klar inden børnene kommer ind i køkkenet. De ER altså ikke det mest tålmodige folkefærd, og det er nemmere at hygge sig om opgaven, hvis glasuren ikke ryger den forkerte vej ud af posen!

 

  1. Sæt god tid af og lad telefonen blive i stuen.
  2. Bed om ro i køkkenet fra husets øvrige beboere.
  3. Lav noget simpelt.
  4. Skal der blandes noget, så sæt alle ingredienser, skeer og målebægre frem inden du går i gang. Skal det vejes, så vej det af op i skåle.
  5. Lad barnet måle og hælde og spørge… Også selvom halvdelen af melet lander ved siden af skålen. (Det er jo én af grundene til, du gjorde bordet rent først!)
  6. Når barnet har lavet én ting færdig, så lad dem gå. Du skal ikke presse dem til at kigge på, du steger frikadeller eller koger pasta eller sætter i opvaskemaskinen.
  7. Lad køkkenet rode, du kan rydde op, når barnet har mistet interessen.
  8. Hvis de vil hjælpe med mere, end du har “simple” opgaver til, så lad dem anrette et snackfad med tomater, grønsagsstave, nødder og rosiner. Det tager dem lidt tid, og de føler, de har hjulpet.
  9. Lad barnet dække bord, hvis det har lyst. Lad dem vælge servietter og stearinlys, og den fine kande til vand. Det skal være hyggeligt og på deres præmisser.
  10. VIGTIGT! Bed om ro og lad barnet præsentere, hvad der er i skåle, fade og gryder og selv sige værs’go. De bliver lige 10 cm højere!
20150128_172735-001

De er SÅ stolte af deres færdige produkt, de elsker at blive rost for både deres medvirken, præsentation og smag. Størstemusen er i hvert fald langt mindre kræsen og mere modig til at smage nyt, nu hvor hun har sin egen maddag.

 

Hvis du vil læse mere, kan du tjekke temaet i Vores Mad, Fødevarestyrelsens anbefalinger, Børne-Ungeforvaltningen i København eller Claus Meyer.

Tags:, ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2010-2017 Det er bare sundt All rights reserved.
This site is using the Multi Child-Theme, v2.1.4, on top of
the Parent-Theme Desk Mess Mirrored, v2.3, from BuyNowShop.com.