0

Ingefærshots (alkoholfri sundhedssnaps)

Posted by LikeBree on 31. marts 2016 in Alt og intet |

Det nye sort er sundhedsdrinks, juicer, ingefær og naturremedier.

Jeg havde dog aldrig troet, min gamle gigtplagede genbo var SÅ frisindet! Men da han i går havde brug for at få genetableret sine TV-kanaler, smuttede jeg over gaden og fixede problemet.

GGG var sammen med sin kone den første, der bøs os velkommen i vores nye gamle byhus i oktober 2002. Siden er hun dog død og GGG har anskaffet sig nyt selskab i form af hunden Molly. Ungerne elsker den hund!

Mens jeg sad i deres hyggelige stue, fortalte GGG om sit oldebarn, og viste den fotokalender forældrene gav ham i julegave. Han viste mig den gave, han var ved at bygge til sit barnebarn, der snart skal konfirmeres. Jeg fik en køretur på trappeliften, han havde installeret til sin kone blot 3 måneder før hun døde. Og så skulle jeg selvfølgelig smage mirakelsnapsen!

ginger-166838

Jeg er ikke ingefærfan, men den lille rod skulle efter sigende udføre mirakler, så selvom smagen endte lidt fælt, dufter det dejligt og smager indledningsvist godt – og efter et par minutter forsvinder den fæle fornemmelse også igen.

GGG fortalte, at efter han er begyndt at drikke sådan en snaps hver morgen, har han næsten ikke haft gigtsymptomer.

GGG er sur på kommunen over, at en ung dame som mig med to små børn bliver ladt i stikken og han fortæller ofte om dengang, han arbejdede for Sygekassen og hjælp var noget, man blev tilbudt, ikke noget man skulle kæmpe for.

Nu står snapsen i mit køleskab, jeg fik nemlig opskriften med hjem, og nu deler jeg den her:

Ingefærshots

Hæld 1 liter vand i en gryde. Skær 3 økologiske citroner, 200g ingefær, 1 gurkemejerod og 1 helt hvidløg delt i fed i små stykker. Kog det hele 40 min.

Tilsæt 500g farin (jeg brugte sukrin gold) og kog yderligere 5 min. Nedkøl i gryden dagen ud, si og stil på køl.

Drik 2-4 cl hver morgen.

Tags:, ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2010-2017 Det er bare sundt All rights reserved.
This site is using the Multi Child-Theme, v2.1.4, on top of
the Parent-Theme Desk Mess Mirrored, v2.3, from BuyNowShop.com.