0

Langt fra tanke til handling… men med lidt hjælp…

Posted by LikeBree on 29. januar 2014 in Alt og intet |

Ja… Jeg behøver vel næppe skrive, min noget utopiske ugeplan allerede hænger med røven i vandskorpen… Og dog…

Mandagsplanen var overskuelig, og bortset fra aftensmaden gik det hele planmæssigt.
Herren biksede hurtigt noget pålæg og rugbrød på bordet efter kælketuren, og så lå moderen på sofaen og smurte madder til de kolde, men glade børn.

Tirsdagsmødet blev også positivt overstået, børnene blev hentet og veninden gav endda en kop kaffe. Men igen var jeg bombet ved aftensmadstid, så Herren biksede biksemaden sammen og serveret med ketchup og spejlæg. Min krop var dog allerede så udkørt, at jeg kort efter indtagelsen faldt i søvn på sofaen og ikke engang fik sagt godnat til pigerne…

Men se nu der… Der kommer den sødeste mormor i hele verden. Størstemusen skulle forbi tandlægen og mindstetrolden havde tegnet en udførlig morgenplan til mormor, der skulle følge hende i børnehave. Det gik naturligvis strålende.
Efter kaffe og hyggesnak fik moderen den idé, at jeg endelig ville have styr på hobbyrummet som har været så rodet at Herren har kastet op over det i snart en måned  som var en smule uordenlig – og NEJ, der er ikke et før-billede heldigvis

SE BÅDE gulv OG bordplade!!! Det vidste I nok ikke… Og mormor har oven i købet VASKET det…

Soveværelset er dejligt nuldermandsfrit og spindelvævsfrit

Og børneværelset er pænt sorteret, støvsuget og vasket

 

Og mit vasketøj er på vej til mormors eget “Fluff & Fold”-vaskeri – Yay

Tak mor!

Tags:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2010-2019 Det er bare sundt All rights reserved.
This site is using the Multi Child-Theme, v2.1.4, on top of
the Parent-Theme Desk Mess Mirrored, v2.3, from BuyNowShop.com.