0

LCHF og kolesterol

Posted by LikeBree on 26. februar 2015 in Alt og intet |

Kolesterol er en problematisk fætter og debatten om den minder mest af alt om hellig krig.

Det er en svær nød at knække… Meget svær.

Min farfar og min far har forhøjet kolesterol i blodet, de har begge tidligt haft blodpropper og har begge fået foretaget ballonudvidelse af de forsnævrede blodårer. Desuden har min farfar fået foretaget en bypass-operation.

Jeg må indrømme, vi ikke er så gode til at tale om alvorlig sygdom… Vi er bedre til at negligere det med vittigheder, nok så ingen bliver alt for bekymrede, og vi derved får for meget omsorg og opmærksomhed… Så hvorvidt min far også har fået foretaget yderligere operationer, og om de reelt har fået konstateret familiær kolesterolæmi, skal være usagt…

Lånt af Wikipedia

Lige siden min fars blodpropper, har jeg spist kolesterolfattigt, efter foreskrifterne fra bl.a. Hjerteforeningen. Men jeg vil, som nævnt, gerne tabe mig lidt meget og tjekker grundigt “de nyeste trends” igennem, for at finde ud af, hvad der er mest effektivt. For jeg kan godt være ærlig… I mit univers avler kulhydrater flere kulhydrater… Jeg behøver faktisk næsten ikke spise rigtig mad, jeg kan godt leve af Snickers, Panda lakrids og Aldi’s lakridsis! Men det taber man sig jo ikke rigtig af, vel?! For ikke at tale om manglen på væsentlige vitaminer og mineraler…

Nå, men jeg har jo læst, hvad Jane fra Madbanditten har skrevet om LCHF og kolesterol, og tænkte “Hmm, det kunne godt være noget for mig, så!” og også læst, Uffe Ravnskov, som hun henviser til. Jeg er jo stadig Super OBS på, hvorvidt mit kolesteroltal flyver til himmels. Mit HDL (det gode) har været på 0,9[*] siden jeg blev syg – så det måtte jo hjertens gerne stige… Mit LDL (de dårlige) har været omkring 4[*] så længe jeg kan huske – og det er selvsagt en anelse for højt, ligesom mit samlede kolesteroltal på ca. 5,5[*] også ligger lidt over de anbefalede værdier. Specielt taget i betragtning, at jeg rent faktisk har spist efter Hjerteforeningens anbefalinger.

[*] Anbefalingerne lyder: HDL Min. 1,0 – LDL Max. 3,0 – Samlet Max.5,0

Derfor bad jeg min læge smide nogle blodprøver afsted, så jeg kunne få målt mit kolesteroltal og den vej igennem holde øje med, om fløden og smørret fik mit risikoområde til at blive en udtalt bombetrussel. Blodprøven blev taget 5. februar (6 uger på LCHF) og jeg fik resultatet i går:

warning-36073_1280

Den gode nyhed var, at HDL var steget til 1,1. Den dårlige, at mit samlede kolesteroltal nu blev målt til (og hold nu fast) behandlingskrævende 7,3!!!

(hvis det altså ikke er faldet om 3 måneder)

Jeg lovede min læge, at gå hjem og smide smør og fløde ud, men beholde de gode olier og nødderne – måske læne mig lidt mere op ad stenalderkost end LCHF.

men

nu sidder jeg så her, og kigger på min e-journal for at huske tallene korrekt…

Hvilke tal er det egentligt de sammenligner med??? For den seneste prøve (før 5/2-15), jeg kan se, er over 20 måneder gammel!!! Og den viste oven i købet at mit HDL var 1,3 og ikke 0,9. Så nu er jo godt og grundigt gammeldags forvirret.

squirrel-304021_1280

Dette indlæg skulle jo netop handle om, at LCHF med dets mængder af rene mættede økologiske fedtsyrer alligevel ikke var for alle… Men hvad handler indlægget nu om?

Faktum er dog, at jeg ikke har tabt mig i den hastighed, jeg håbede, så for at glæde både min læge og min livvidde, forsøger jeg nu alligevel at skære det meste mættede animalske fedt væk, for at se om det har en positiv påvirkning på både livvidden, den stædige vægt og blodprøverne.

Undskyld, det modstridende indlæg…

Desuden har jeg stærkt overvejet at hoppe på Marts med Medfølelse udfordringen på Facebook.

10302430_780164872077687_6453836619315526392_n

 

Tags: , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2010-2021 Det er bare sundt All rights reserved.
This site is using the Multi Child-Theme, v2.1.4, on top of
the Parent-Theme Desk Mess Mirrored, v2.3, from BuyNowShop.com.