0

Lene Hanssons fup-kure går imod videnskaben

Posted by LikeBree on 8. august 2010 in Alt og intet |

Ja, normalt læser jeg ikke Ekstra Bladet, men min kollega havde købt et til morgenkaffen, og deri lå indlægget “Kup!”, med en kæmpe artikel om Lene Hanssons fup-kure.

Lene Hansson tjener kassen på kure mod alt fra akne og allergi til gigt og psoriasis. Hun mener, de fleste sygdomme og gener kommer af forkert kost… og med forkert kost mener hun, at vi alle sammen skal skille stivelse og protein og spise efter syre-base-princippet.

Se i øvrigt mit resumé af fup-kure.

Lene Hansson går ovenikøbet så langt som at påstå, at det er den forkerte kost, der direkte er skyld i sygdommene. Har I hørt det, har I hørt det? Alle jer, med gigt og psoriasis… DET ER JERES EGEN SKYLD!!!

Min yngste datter har børneeksem… Det må jo være fordi jeg har fodret hende med pasta bolognese og kartofler med frikadeller?!

Preben Vestergaard Hansen, kandidat i human ernæring ved professionshøjskolen Metropol, det tidligere ’Suhrs’, siger til Ekstra Bladet:

“Vi er inden for de alternative kostråd, og der er absolut ingen videnskabelig dokumentation for effekterne. Kroppen regulerer selv pH-værdien. Hvis ikke den gjorde det, ville vi alle sammen dø.”

Den tyskfødte professor Edzart Ernst stadfester, at magnetterapi absolut ingen effekt har.
Eksperter fra Astma Allergi Danmark siger, at kosten absolut ikke har nogen effekt, positiv som negativ, på allergien. (Med mindre der selvfølgelig er tale om en specifik fødevareallergi).
Professor Bjørn Richelsen fra Aarhus Universitet:

“Der er ingen videnskabelig dokumentation for, at syre-base princippet har nogen som helst effekt.”

Læs selv hele indlægget og kommetarer.

Tags:, , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2010-2019 Det er bare sundt All rights reserved.
This site is using the Multi Child-Theme, v2.1.4, on top of
the Parent-Theme Desk Mess Mirrored, v2.3, from BuyNowShop.com.