2

MADBLOGGERUDFORDRINGEN #4: HELT I FISK!

Posted by LikeBree on 11. oktober 2014 in Alt og intet |

Ja, så kom jeg til det igen… At melde mig til madbloggerudfordringen, der denne gang er sponsoreret af Skagenfood.

Så det hele går løs onsdag d. 8. oktober kl. 11.45, da postbilen holder udenfor min dør med en flamingopakke.

 

Nu vil jeg undlade at holde et foredrag om flamingos indvirkning på miljøet i dette indlæg. Det venter jeg med til en anden god gang.

Fisken var frisk, uden lugt og pakket med en masse god is, der kunne sættes direkte i køleskabet og dermed spare lidt strøm.

Inde i kassen lå først og fremmest en sød besked fra Skagenfood (og en opskrift, men det var jo ikke lige meningen, den skulle bruges i denne omgang)

Og så minsandten om vi ikke fik multefilet. En vegetarisk subtropisk fisk, der kommer på besøg i Danmark fra juni-oktober. Kødet er fast og en anelse rødligt.

Jeg kiggede på de ingredienser, der umiddelbart befandt sig i mit køkken i forvejen. Der er jo ingen grund til at gå ud og investere, når man har masser af økologisk frugt og grønt i sit køkken.

*æbler
*porrer
*fennikel
*hokkaido græskar

Uh, en rest hvidvin… SÅ skal vi ha’ risotto. Her har jeg valgt “fy”-versionen med hvide arborio-ris, men det kunne sagtens erstattes af perlebyg el.lign.

Risotto med Hokkaido

Herren hjalp til med at skære græskar. Det er hårdt for mine håndled. Heldigvis behøver du ikke skrælle hokkaidogræskar, da skallen bliver blød og lækker efter både kogning, bagning og stegning.

Hokkaidoternene kommer i et ovnfast fad med lidt olivenolie, salt og peber og bages 20 min. ved 200 grader. Pas på, spidserne ikke bliver sorte. Det giver en ikke så rar bismag.

Smelt smør og olivenolie i en gryde og tilsæt fennikel, løg og hvidløg. Steg klare 5 min.

Skyl risene grundigt. Meget grundigt. Indtil der ikke længere danner sig skum på overfladen af skålen/kanden du skyller i. Dryp af i en si og steg dem i gryden med løgblandingen et par minutter.
Tilsæt vin og lad det koge lidt ind.
Tilsæt bouillon ½-1 dl ad gangen, det er vigtigt at holde gang i risene, så de aldrig tager farve på bunden af gryden. Det giver en grim smag…

Så er det tid til at tilsætte græskartern og parmesan. Server umiddelbart efter.

Foto lånt af wikimedia.org

Og brug for pokker en ordentlig parmesan fra ostehandleren. En rigtig parmesan lugter altså ikke af sure tæer!

Skindstegt multe med karryæbler

Mens bouillonen koger ind skæres porrer og æbler i skiver og tern og steges på panden med karry.

Jeg brugte i dagens anledning en lækker Bombay karry, der er mild smag, der ikke overdøver fisken.

Tilsæt fløde, tag panden fra varmen og lad det trække.
Sæt den næste pande på blusset med smør og olivenolie.

Skær den store flotte multefilet i mindre stykker.

Vend skindsiden i rugmel og krydr kødsiden med salt og peber.

Steg dem hårdt 4-5 minutter på skindsiden til skindet er lækkert sprødt. Vend dem, sluk for varmen og lad dem trække et par minutter mens du færdiggør risottoen.

Server fisken i et fad med karryæblerne.

Retten kan nydes både med et glas hvidvin og en øl.

Jeg har på billederne kun brugt én filet á 300g, da vores familie jo består af 2 voksne og 2 børn. Desuden er risotto ikke pigernes yndlingsret, så de spiste pommes frites til fisken.

Opskriften kan du downloade her.

Tags:, , , , , ,

2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2010-2018 Det er bare sundt All rights reserved.
This site is using the Multi Child-Theme, v2.1.4, on top of
the Parent-Theme Desk Mess Mirrored, v2.3, from BuyNowShop.com.