0

Madplan Uge 25

Posted by LikeBree on 16. juni 2014 in Alt og intet |

Stjerne-madplanen faldt til jorden med et brag da dette var ugen, hvor Herren arbejdede nat hver nat, og således kun havde 3-4 timer sammen med familien om dagen. Dette var ugen, hvor børnehaveklassens diskotek skulle planlægges og afholdes og SFO’erne afholdte deres årlige internationale børnedag. Dette var ugen, hvor bilen skulle have skiftet en liste i bagsmækken for at forhindre vand i at løbe ind i bagagerummet og Falck måtte genstarte bilen, da døren havde stået på klem hele natten. Og dette var ugen, hvor Størstemusen vågnede fordi øjnene kløede, og vi måtte udvide hendes daglige medicin-indtag mod høfeber med øjendråber. Og weekenden var plaget af omgangssyge, der opbrugte de fleste af Moderens ressourcer.

Alt i alt en hyggelig uge, hvor hovedoverskriften for aftensmadsindtag var rugbrød, rester og fastfood fra fryseren.

Nå, men ny uge, nye håb og drømme, ny madplan!

Mandag
Bygotto med hytteost [inspiration Arla]

foto lånt af Arla

Dette hjælper mig af med squash og hytteost fra køleskabet, samt en persille i vindueskarmen, der har set bedre tider.

Tirsdag
Karbonader med dampede gulerødder og blomkål og nye kartofler [inspiration Gastromand]

foto lånt af Gastromand

Der ligger nogle gulerødder i køleskabet, der er nået til det stadie, hvor de kun kan spises opvarmede. Karbonaderne bliver lavet af hakket kalkun fra Allégården, som var forbi i lørdags med nye forsyninger.

Onsdag
Størstemusens maddag: Fiskefilet med pommes frites

foto lånt af Samvirke

Torsdag
Aspargessuppe med grillede kammuslinger [inspiration IForm]

foto lånt af IForm

Suppe er billigt og sundt og aspargessuppe er en klar favorit. Desuden er aspargessæsonen kort med lige nu på sit højeste. Kammuslinger er en delikatesse, men du skal være varsom. Langt de fleste kammuslinger bundtrawles i Canada og USA, en fangstmetode der er destruktiv mod bundlevende organismer. Gå ned til din lokale fiskehandler og spørg efter håndsamlede “vilde” kammuslinger fra Skagerrak og Nordsøen.

Fredag
Chili con Carne [opskrift]


Bare fordi vi fik lyst! Denne gang med Verdens Bedste Oksekød fra Nørregård.

Lørdag
Bruchetta

 
På den måde får vi udryddet alle resterne på en lækker og enkel måde: Daggamle flutes fra chilien, ramsløgpesto, svampe og feta fra køleskabet, jordbær fra haven, asparges fra suppen, edamebønner fra fryseren og rejer på tilbud i Kvickly. Perfekt!

Tags:, , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2010-2018 Det er bare sundt All rights reserved.
This site is using the Multi Child-Theme, v2.1.4, on top of
the Parent-Theme Desk Mess Mirrored, v2.3, from BuyNowShop.com.