Morgenmüsli på 8 min.
10 mandler, groft hakkede
2 spsk. græskarkerner
1 spsk. solsikkekerner
10g smør
1 tsk. agavesirup
1 knsp. saltflager
1 spsk. kokosflager
1 tsk. hampeprotein
1 spsk. chia
1 tsk. kakaonibs
- Rist mandler, græskarkerner og solsikkekerner på panden i smør indtil græskarkernerne begynder at poppe. Pas på, det ikke bliver for mørkt, det smager grimt. Tilsæt agavesirup og salt.
- Hæld på en tallerken og tilsæt kokosflager og drys hampefrø. Bland rundt. Tilsæt til sidst chia, kakaonibs og creatin.
Mandler er rige på fibre og proteiner og indeholder masser af E-vitamin, der styrker immunforsvaret, og magnesium, der både gavner hjerte og blodtryk.
Græskarkerner er rige på zink, der er godt mod sukkertrang, og sunde Omega-3 fedtsyrer og gavnlige for immunforsvaret.
Solsikkekerner er fulde af E-vitamin, der bevæger sig gennem kroppen og er vigtig for reparationsprocesser i f.eks. cellemembranerne.
Agavesirup, saft fra agaveplanten, søder mere end sukker og kan afhjælpe infektioner i maven. Virker let afførende. Glykæmisk indeks på ca. 15.
Kokos er særlig velegnet til at sætte gang i en træg mave, med dets høje indhold af kostfibre.
Hampeprotein giver et balanceret tilskud af de 10 essentielle aminosyrer, især arginin og histidin. Fiberindholdet i hampefrømel er 40%, hvilket er det højeste for alle kommercielle former for mel.
Chia: Bare 2 spsk. af disse små frø rummer kalk svarende til flere glas mælk, mere omega-3 end en laksefilet og 30 % flere antioxidanter end blåbær. Når du spiser chia forebygger du hjerte-karsydomme, holder dig slank, stabiliserer dit blodsukker, giver dig stærke knogler, styrker din fordøjelse og modvirker infektioner, odrer huden med sunde fedtsyrer og modvirker PMS.
Kakao kan sænke risikoen for at få kræft, diabetes, hjertetilfælde og slagtilfælde med op til 90 pct. pga. et flavonoid, der hedder epicatechin. Derudover indeholder kakao theobromin og koffein, der kvikker dig op, kakaosmør, der indeholder hjertevenlige olier, antocyaniner og catechiner, der styrker dit immunforsvar, og ikke mindst tryptophan, der gør dig glad.
Her drysset ovenpå yoghurt naturel med mine sædvanlige kosttilskud.