6

Spiser du GMO-holdige fødevarer uden at vide det?

Posted by LikeBree on 27. november 2014 in Alt og intet |
Stop-Monsanto_gmos_tumors_lab_rats.jpg

Jeg har netop afsluttet gensynet med den meget omdiskuterede dokumentar “Food Inc.” fra 2008. Denne gang med notepapir og kuglepen parat.
Jeg ved godt, dokumentaren omhandler det amerikanske fødevaremarked, men hvis du tror, du er forskånet, fordi du bor i Europa, eller endnu mere i Danmark, kan du godt tro om igen.

Et faktum fra filmen (fra 2008)


Da amerikanerne allerede handler fødevarer med EU, er produkterne naturligvis også nået til danmark. Et lignende tal gør sig i øvrigt gældende for majs. [kilde: worldwatch.com]
I snart 20 år har de danske forbrugere spist svinekød og oksekød fra konventionelt opdrættede dyr, der er blevet fodret med genmodificeret foder, GMO. [kilde: business.dk]

Tilbage i 2004 blev Monsanto’s RoundUp-resistente majs (MON 863) godkendt til det europæiske marked. Blot 3 år efter fremlagde den franske professor Séralini, med midler fra Greenpeace, en rapport, der viste at rotter fodret med netop MON 863 efter blot 90 dage viste tydelige tegn på vitale organskader og hastigt voksende tumorer. EU vurderede, at det var for hurtigt at vise noget endegyldigt billede, derfor fortsatte vi med at fodre med MON 863.

I 2009 blev endnu et studie skudt til jorden, men den dag i dag fortsætter Séralini og Greenpeace ufortrødent kampen mod de nu 3 genetiske varianter. [kilder: Ingeniøren, WikiPedia]

Faktum: 
Konventionelt opdrættede svin og køer fodres med 
potentielt skadeligt, genmodificeret majs og soya.

 

Hvad så med kyllingerne?
Jamen det har gået forbrugerne meget på, det der med de genmodificerede produkter, at fjerkræsbranchen simpelthen ikke kunne fodre kyllingerne med produkterne.
Men nu NÆGTER forbrugerne at betale prisen, for de stadigt stigene priser på foder (på grund af Monsanto’s monopol-marked på genmodificerede majs), derfor blev det i februar i år vedtaget, at 117 millioner danske slagtehøns nu bliver fodret med GMO foder. [kilde: Berlingske]

Faktum:
FORBRUGERNE HAR VALGT
at slagtekyllinger skal fodres med genmodificeret majs.
Læs mere om slagtekyllinger og andre husdyrforhold på Dyrenes Beskyttelses hjemmeside,
hvor jeg også har lånt dette billede.

Så skulle man tro, at i et dejligt frit og oplyst land som Danmark, skulle der i det mindste være en god mærkningsordning. Det er der også! Men hverken Coop eller Dansk Supermarked forhandler GMO-holdige fødevarer i deres butikker. [kilde: Berlingske]

Jamen, tænker du så, hun siger jo lige, at al kødet indeholder GMO…
Øh, nej! Det sagde jeg ikke…
Hvad jeg sagde var: “Dyrene er FODRET med GMO-holdigt foder!”
Er det ikke det samme?

“Følgende produkter skal ikke mærkes:
Produkter, som f.eks. kød, mælk eller æg fra dyr, der har fået genmodificeret foder.”


Jeps, dansk lovgivning, når det er bedst!

Faktum:
De fortæller dig IKKE, 
du spiser kød fra dyr fodret med GMO!
Og du har selv valgt det!
Fordi du ikke vil betale prisen!


Kan man ikke slippe?
Jo, det kan du godt… Svaret kommer her: [kilde: Berlingske]

Foto lånt NaturErhvervsstyrelsen

Fortsættelse følger…

Tags:, , , ,

6 Comments

  • Tvendager siger:

    Påstanden at forbrugerne har valgt at slagtekyllinger skal fodres med genmodificeret majs, bygger på et falskt præmis, og derfor ikke faktum.

    Faktum er at forbrugeren ikke kan læse på emballager hvad det er de køber. Derfor køber mange billigste vare. Det kaldes populært at købe katten i sækken.
    Længere er den ikke!

    Oplyste indpakningen at kyllingen var fodret med antibiotika og GMO afgrøder dyrket på ryddet regnskov i Argentina, ville påstanden nærme sig sandheden.

    Havde der stået på indpakningen af oksestegen, dengang før BSE skandalen (kogalskab) at koen, der er vegetar, var tvunget til at æde dele af dyr døde af sygdom og andet, så havde vi i dag ikke vidst hvad kogalskab er, stegen ville simpelthen være usælgelig.

    Et supermarked stillede engang æg op i tre stakke med en tv skærm oven over visende forholdene hønsene levede under i hhv. bur, skrabe, og økologisk. Salget af buræg raslede ned. Når vi direkte kan se forholdene dyrene lever under er der ingen tvivl.

    Når politikerne skal lovgive om fødevare har fødevareindustrien en urimelig fordel. Landbruget og deres leverandører har i EU en omsætning der måles i hundrede af milliarder. Ingen forbrugerorganisation kan nogensinde matche reklame / lobbyindustriens budgetter.
    Ubestikkelige og beslutsomme lovgivere er eneste mulighed for en anstændig varedeklaration som er bydende nødvendig så forbrugeren kan træffe et oplyst valg. En af lovgivernes undskyldninger for at sidde på hænderne er at der her i landet findes en frivillig og ikke særlig fremtrædende eller detaljeret varefakta ordning.

    Det skal naturligvis ikke forbydes at sælge tobak, eller blande mel med fedt og vand, putte det i en rød papirspose og sælge produktet som Røde pølser, men det burde være forbundet med streng straf at undlade nøjagtig deklaration af indholdet!

    • LikeBree siger:

      Kære Tvendager

      Først og fremmest tak for din kommentar. Det er altid rart at høre kommentarer fra andre, især hvis det kan være med til at skabe en god og sober debat.

      Mit andet faktum bygger for mig at se ikke på et falsk præmis. Der har i mere end 20 år været en sund (og usund) debat mellem forbrugere, miljørorganisationer, fødevareindustri og politikere, som hele vejen igennem processen har været dokumenteret af medierne.

      Den logiske sandhed ifølge logisk positivisme må derfor være:
      Hvis det, at forbrugerne blev oplyste om stigningen af foderpriser grundet det omfangsrige GMO-holdige amerikanske fodermarked, er sandt. [kilde: DR Politik 2008]
      Og det, at forbrugerne fastholder, de ikke vil betale mere for kyllingen, er sandt. [kilde: Københavns Universitet 2014]
      Så må det logisk være sandt, at forbrugerne har valgt GMO-holdigt kød for at fastholde de lave priser på det danske (og europæiske) marked.

      Ovenstående rapport fra Københavns Universitet viser ydermere, at der faktisk ikke skal ret meget mere end 15 kr. mere pr. kg til at sikre en høj velfærd for kyllingerne, der både kan baske med vingerne og fodres GMO-frit.

      Jeg giver dig dog ret i (som jeg også siger i mit 3. faktum), at hovedproblemet er mangelfuld mærkning.
      Hvorfor skal vi overpøse vores RENE produkter med mærkninger?
      Burde det ikke være de ”BESKIDTE” produkter, der var overpøset med advarselstrekanter, billeder af mishandlede dyr og advarselsslogans a la cigaretterne?

      Dit eksempel med æg og tv-skærme er et glimrende eksempel på de generelle forbrugers selektive hukommelse. Jeg ser det næsten dagligt. Hvis jeg venter med at tage mine økologiske mælk, indtil damen, der rækker ud efter den konventionelle mælk tager sine, så stiller hun dem faktisk ofte tilbage og vælger den økologiske i stedet. (Det er i øvrigt et sjovt eksperiment, hvis man ikke har andet at lave, end at stå nede i supermarkedet og give folk dårlig samvittighed over deres dårlige valg)

      Men forbrugerne bliver oplyst og oplyst og oplyst. I medierne, i kampagner og i tv-programmer, men en uge-14 dage efter, falder de til patten og vender det blinde øje til… Det er nemmere.
      Jeg siger ”Ja Tak” til mere mærkning på fødevarer, men forbrugerne må altså også snart hoppe ud af deres beskyttelsesbobbel og tage ansvar for deres egne valg. For valget er helt og holdent forbrugernes!

  • Tvendager siger:

    Vi er meget langt helt enige.
    Det var i øvrigt en imponerende liste med links du har, der mangler efter min mening kun lonelandmand.wordpress.com og Take part daily måske også sickpigs.dk og gylle.dk. Der findes modvægt til de “oplysninger” fødevareindustrien giver.

    M.h.t. forbrugerne bliver oplyst og oplyst, mindes jeg min gamle institutionsleder der beklagede sig over forældrene evigt skulle opfordredes til at give børnene regntøj med og alligevel manglede mange. Det blev overset der hele tiden kom nye til, oplysningen skulle nødvendigvis gentages evigt:)

    Det kan kort siges sådan: Der mangler ikke oplysning, men oplysning på rette tid og sted.

    Alle kan ved tilstrækkelig ud og sammenregning finde tallene for hvad de betaler for vandværksvand, EL, mobiltelefon og så videre, men de fleste af os kan på stående fod ikke give det rigtige tal.

    Med nogen ret kan stigningen i forbrug af økologiske/bæredygtige vare tilskrives internettet der levere ønsket oplysning netop på det tidspunkt forbrugeren er motiveret. Er det ikke rigtigt at uden motivation ingen indlæring.

    Efter min mening er det ok reklameindustrien bruger enorme summer på højteknologi blandt andet hjernescanning for at finde bedste metode til at øge salg, hvis bare det samme beløb anvendes på reel forbrugeroplysning.
    Held og lykke med bloggen!

    Venligst
    Erik Bresler
    P.S. jeg har selv en beskeden blog på http://tvendager.smartlog.dk/ka-de-nu-os-pas-post131198
    Indholdet viser der er plads til forbedringer på brødfronten

  • Finn Jensen siger:

    I forhold til kyllinger, så oplyste producenter at de ikke kunne skaffe foder uden GMO og at det var derfor de skiftede. Det var og er simpelthen direkte usandt, men ingen journalister gad bore i det, men nøjedes med at citere pressemeddelsen fra producenterne.

    Bemærkelsesværdigt er også at de tyske producenter fra nytår skifter tilbage til GMO frit foder! Efter pres fra supermarkederne. (Heller ikke dette har været omtalt i danske medier)

    Så fra nytår kan man få en kylling der er fodret GMO-frit hvis man vælger en tysk kylling…

  • LikeBree siger:

    Hej Finn.
    Tak for din kommentar 🙂

    Har du en kilde på din info om de tyske kyllinger? Det ville jeg rigtig gerne læse mere om, nemlig 🙂
    Ved du tilfældigvis, om det også gælder Frankrig?
    De der Løgismose Kyllinger har det i følge hjemmesiden godt, er fritgående og finder en del af deres føde i naturen, men det ville være rart at vide, om det korn, de rent faktisk fodres med, er GMO-frit 🙂

    http://www.loegismoseudvalgt.dk/gourmet-kylling-1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2010-2017 Det er bare sundt All rights reserved.
This site is using the Multi Child-Theme, v2.1.4, on top of
the Parent-Theme Desk Mess Mirrored, v2.3, from BuyNowShop.com.