0

Suppeugen Tirsdag: Oksekødssuppe med kød- og melboller

Posted by LikeBree on 11. oktober 2013 in Alt og intet |

Altså gammeldags oksekødssuppe er noget, man sætter tid af til.
Det er ikke nødvendigvis noget, man skal stå op og kigge ned i en gryde særligt længe over, men det skal bare have lov at trække længe, hvis det skal blive sådan rigtig godt!

Først skal okseklupen svitses af i smør. Så tilsættes kogeben og grønsagsrester (her brugte jeg porretoppe, helt løg med skræl i både, gulerodskræller, -ender og -toppe) og så selvfølgelig laurbærblade, et par stilke timian, groft salt og hele peberkorn. Vi ses om et par timer!
Kasserede ben og grønt og hældte den siede saft retur i gryden. Skar 6 fine skiver af stegen, der røg i køleskabet som pålæg. Resten blev skåret i tern og retur i gryden med små tern af gulerod og pastinak, og porreskiver.
At lave melboller er faktisk ikke så svært. Jeg har fulgt opskriften hos Anne Birgitte 2 gange nu, og begge gange blev de særdeles vellykkede. Her har jeg “bare” kogt dem i saltvand, fordi de skulle serveres med en meget kraftigt smagende oksekødssuppe. Ellers ville jeg nok have brugt bouillon.
Den store hemmelighed her er en gammeldags bollesprøjte.
Et praktisk stykke værktøj til melboller! Jeg fandt min i genbrugen til en flad 5’er. Du kan også købe en helt ny hos en isenkram. Tjek din lokale eller på nettet.
Rigeligt melboller til 4 personer: (Læs nu hele opskriften/fremgangsmåden INDEN du starter!)
  • 62g smør smeltes i en gryde.
  • 62g mel piskes ind i smørret – en smørbolle, som når du laver opbagt sovs.
  • 125 ml kogende vand/bouillon/suppe spædes langsomt til smørbollen, så det bliver ensartet og ikke klumpet. Tag gryden af varmen og køl 5 minutters tid.
  • 3 æg tilsættes et ad gangen og piskes godt ind i. Det er lidt sejt, men det bliver smukt glasfuldt, når det lykkes.
  • ½ tsk. salt tilsættes tilsidst.
  • Kog vand med salt i en lille gryde. (Eller opvarm bouillon)
  • Sæt bollesprøjte-cylinderen på en flad tallerken. Fyld dej op, ca. 2/3. Sæt træstemplet mod hullet og vend den lidt opad.
  • Hen over gryden presser du forsigtigt maven mod træstemplet, mens du holder cylinderen med den ene hånd og en urtekniv med den anden. Hak passende stykker af direkte ned i gryden.
  • De skal kun lige have et minuts tid, så lav kun lidt ad gangen.
  • Fisk dem op med en hulske og læg dem i en dyb tallerken med koldt vand få sekunder. Fisk dem op og over i en skål.
  • Smid dem i til allersidst. De kan også fryses.

Kødboller fra i går.

Tags:, ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2010-2018 Det er bare sundt All rights reserved.
This site is using the Multi Child-Theme, v2.1.4, on top of
the Parent-Theme Desk Mess Mirrored, v2.3, from BuyNowShop.com.