0

Vi leger både asiatisk og mexikansk restaurant

Posted by LikeBree on 19. januar 2014 in Alt og intet |

Mine piger elsker, når mor og far har tid til at lege med. Især elsker de at lege butik eller restaurant.
Og fredag aften var det altså Moderens tur til at invitere på restaurant.
Og lad mig sige, det blev en prøvelse i multitaskning…

For det første, var vi løbet tør for sød chilisauce. Og selvom man ikke behøver kigge ned i gryden i alle 20 minutter, skal man nok alligevel holde lidt øje med det… Så man ikke ender op med…

sød chiliKARAMEL!

Nåh ja, men jeg havde faktisk travlt med at koge sushiris, piske pakora-dej, skær grøntsagsstave og opvarme olie.

Sushi-ris
6 dl sushi-ris (eller grødris, der er billigere)
6½ dl vand
———–
5 spsk. riseddike
1 tsk. salt
3 spsk. sukker

  1. Skyl risene i vand. Rigeligt vand. Skyl dem så meget, at de bliver helt hvide og vandet helt klart.
  2. Sæt vand og ris over at koge 10 min., herefter slukkes de og trækker 10 min. Husk at man ikke skal røre i ris.
  3. Bland salt, sukker og eddike og rør det ud i risen.

 
Pakora-dej
100g hvedemel
1 tsk. salt
½ tsk. bagepulver
1 tsk. spidskommen, stødt
cayennepeber
chili
saft fra ½ citron
1 dl isvand

  1. Bland de tørre ingredienser sammen og pisk væsken i.
  2. Opvarm olien.
  3. Dyp grøntsager, tigerrejer og andet godt i dejen og steg dem 30-40 sekunder.
  4. Spis med god samvittighed.

 
Orange-mango-sauce i Aldi til kr. 8,95.

Klar til forårsruller. Det var egentlig meningen, jeg ville prøve at lave mung-bønnespirer, men det nåede jeg ikke lige.

Krupuk (rejechips) i Aldi til kr. 7,95.

Den bedste soyasauce kan købes i Lidl til den nette sum af bare kr. 9,-.

Lørdag aften blev det så mexikansk. Vi fejrede, at vi endelig fik taget os sammen til at komme i H&M og bytte lidt af børnenes julegaver. Så de dansede rundt i stuen i deres nye sko og kjoler.

Endnu en idé til at få bugt med mange grøntsagsrester er burittos, tortillas, fajitas, enchiladas, quesadillas, tacos (kært barn har mange navne).

  • Burrito: Mexikansk-amerikansk hvedetortilla foldet som cylinder og fyldt med bønner, ris, salat, salsa, kød, guacamole, ost og creme fraiche.
  • Enchilada: Mexikansk majstortilla rullet om fyld og bagt med ost.
  • Fajita: Mexikansk-amerikansk hvedetortilla foldet som cylinder og fyldt med grillet kød og serveret med salat, guacamole og salsa.
  • Quesadilla: Mexikansk majstortilla foldet som halvmåne og fyldt med ost. Den amerikanske version er en slags grillet oste-sandwich.
  • Taco: Mexikansk sprød majstortilla foldet på midten og fyldt med kød, skaldyr eller grøntsager med ost og serveret med salsa og guacamole.
  • Tortilla: Mexikansk fladbrød af majs, mexikansk-amerikansk fladbrød af hvede eller spansk kartoffelomelet.

Nå, men man skulle så lige prøve at bage sine egne tacos… af store fuldkornshvede-tortillas… Ja… det SMAGTE fint…

De var MEGET store, og de foldede ligesom sammen, da jeg fulgte anvisningerne på Eating Well… Hvis man skal bruge de store tortillas, skal man nok have mere end 2 rist-stænger mellem sig…

Foto lånt af Eating Well

Guacamole
3 avocado
saft fra ½ lime
evt. creme fraiche

  1. Mos avocado med saft fra lime.
  2. Bland evt. creme fraiche i for at få den til at række længere.

I mange opskrifter er der blandet både tomat, koriander, løg og meget andet i. Det er faktisk dét, mexikanerne kalder Pico de gallo eller Salsa Fresca.

Pico de Gallo
3 tomater
½ rødløg
chili
hvidløg
saft fra ½ lime
1 spsk. olivenolie
frisk koriander
1 tsk. sukker
salt

  1. Hak tomater, løg, hvidløg og koriander.
  2. Bland det hele sammen og lad det trække mindst 30 min., før du smager det til og serverer. 

Vores mexikanske kødsauce blev lavet af diverse rester. Lidt oksesteg i tern, løg, en rest baked beans og naturligvis den hemmelige ingrediens i Aztekernes køkken: CHOKOLADE

 

Tags:, , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2010-2018 Det er bare sundt All rights reserved.
This site is using the Multi Child-Theme, v2.1.4, on top of
the Parent-Theme Desk Mess Mirrored, v2.3, from BuyNowShop.com.